Vores egen urin – et udmærket lægemiddel

Artikel af Adam Bonet adambonet@yahoo.com

Oversat fra svensk. Den originale artikel kan læses her: http://www.klokast.se/siem/Bonet.html

Mange har klassificeret urinterapi for kvaksalveri og overtro, men det er så langt fra sandheden, som det kan være. Det er bevist både i praksis og gennem alle former for forskning på området. Millioner af patienter, naturopater, læger, apotekere, professorer og forskere fra verdens fem kontinenter kan bevidne urinterapiens positive effekter. Urinterapi eller Amaroli, som det kaldes på sanskrit, har været brugt i over 5000 år, og i skrivende stund drikker flere millioner dagligt deres urin over hele verden. Hvis ikke vores urin er et affaldsprodukt, som vi alle har lært siden barndommen, hvad er det så? Det er på høje tid, at vi forklarer begreberne en smule. Vores egen urin er så langt fra at være et affaldsprodukt, som det overhovedet kan komme. Derimod er vores urin formentlig det mest effektive lægemiddel, som findes! Lad os undersøge det nærmere, så vi kan få besvaret de spørgsmål, som sikkert er opstået hos læserne. Lad os starte med, hvad forskerne er kommet frem til.

To amerikanske forskere, Free og Free, lavede en undersøgelse af frisk urin, og de offentliggjorde en liste på omkring 200 af de vigtigste indholdsstoffer, som de fandt i urinen. "Det er nu anerkendt, at urin indeholder tusindvis af stoffer, og i takt med at nye, mere følsomme analyseværktøjer udvikles, vil man finde flere stoffer". (“Nature and composition of urine from healthy subjects” in uroanalysis, in clinic laboratory practice, CRS Press, Cleveland, Ohio, 1975). Vi taler om alle de stoffer, der findes i blodet.

Ciba-Geigy har også lavet en lang liste over alle de stoffer, der er fundet i menneskeurin. Forskere har opdaget, at den væske, der omgiver fosteret inden fødslen, mest består af fostrets egen urin. Efter ca. 16 uger begynder fostret at urinere, og det tisser omkring en halv liter urin om dagen, og på denne måde dannes fostervandet. Fostervandet trænger ind i fostret gennem hud, næse og mund og er bl.a. nødvendigt for at lungerne overhovedet udvikles. Desuden har man fundet ud af, at hvis fostret opereres, dannes der ingen ar på barnets krop, hvilket ikke er tilfældet, hvis barnet opereres efter fødslen. Denne væske er afgørende, for at bl.a. lungerne kan vokse og udvikle sig, men så snart vi er født, bliver vores urin pludselig en "ulækker" væske!? Igennem hele 1900-tallet er der blevet lavet en masse forskning af urin: Allerede i 1954 blev det konstateret i American Medical Associations tidsskrift, at det var skrevet flere videnskabelige artikler om urin end om noget andet organisk stof. I en anden publikation blev det afsløret, at der blev skrevet mere end 1.000 videnskabelige artikler om stoffer med lav molekylevægt i urinen i et enkelt år. Så mange skrifter om et "affaldsprodukt"?  (Nexus, årgang to, Nr. 2, 1999, side 65).

HVAD INDEHOLDER VORES URIN?

Urin består af 95% vand, 2,5% består af urea og resten, dvs. 2,5% består af forskellige næringsstoffer såsom vitaminer, mineraler, aminosyrer, proteiner, kulhydrater, enzymer, hormoner, sporstoffer samt evt. antistoffer. Her er en kort liste over de ca. 2.000 stoffer, der findes i urin:
alanin, arginin, ascorbinsyre, allantonin, aminosyrer, bikarbonat, biotin, calcium, kreatinin, cystin, dopamin, adrenalin, glucose, glucin, inositol, jern, lysin, total magnesium nitrogen, total ornithin phenylalanin, organisk fosfor, kalium, proteiner, riboflavin, urea, vitamin B6, B12-vitamin, zink.

MIN EGEN "ROMANCE” MED URINTERAPI

Jeg begyndte at drikke min egen urin, da jeg ikke kunne helbrede min prostatitis (betændelse i prostatakirtlen) med almindelig medicin for ca. to år siden. Efter 10 dage gik jeg til lægen for at få en analyse, og han kunne konstatere, at urinen havde "gjort mere på 10 dage end deres medicin på 4 måneder". Jeg fortsatte med at drikke min egen urin i yderligere 20 dage, og i det stykke tid forsvandt også et mindre mavesår, der havde plaget mig i nogen tid. I tre-fire år havde en lille fistel i halebenet også generet mig en del, men den er nu blot et minde. En af mine visdomstænder holdt også op med at gøre ondt. Mit næseben har været skævt siden min barndom, og derfor har jeg altid åndet gennem munden, hvilket har resulteret i, at mine mandler var kronisk betændte samt en masse andet besvær. Disse symptomer forsvandt helt, og de er nu også bare et minde.

Samtidig skal tilføjes, at jeg aldrig har haft det så godt fysisk og mentalt, som når jeg drikker min egen urin. I løbet af disse to år har jeg blandt andet fastet på urin, lavet massage med gammelt urin, og meget mere. Det er svært at forestille sig, hvor mange ting man kan bruge sin egen urin til! At gurgle mund med urin og skylle næse med det føles både naturligt og rigtigt. I næsen er der en masse nerver og akupunkturpunkter, der stimuleres, når vi trækker urinen ind gennem hvert næsebor og derefter spytter den ud gennem munden. Samtidig opløser man på den måde den gamle slim, der er lagret i næsen, og man renser samtidig bihulerne. Gurgler man mund i mere end 1 minut, forstærkes emaljen, og man desinficerer munden. Gurgler man i 30 minutter, så trækkes giftige stoffer ud af tandrødderne, mens urinstoffer udfylder pladsen. Samtidig renses organismen, når toksiner fra kroppen suges ud gennem tungen. Efter en lang gurglen bør man børste tænder grundigt. Det bedste er at børste tænder med egen frisk urin.

For at få en fin og frisk hud bør man dagligt smøre huden og/eller massere huden med frisk/ gammel/kogt urin, da dette har en uhyre rensende virkning. På den måde nærer man samtidig kroppen ved at tilføre næringsstoffer gennem huden. Da de fleste sygdomme skyldes en dårlig kost, begynder de fleste sygdomme i tyktarmen. For at få renset fordøjelsessystemet (og derigennem også tyktarmen), har jeg prøvet tre metoder: Den ene er at faste på urin og vand 3-4 dage om måneden, hvilket gør, at man får det ganske udmærket (især hvis man kombinerer fasten med udrensende lavement samt massage med gammel urin). Den anden metode er at drikke al urin i 2-4 dage, hvilket resulterer i, at hele fordøjelsessystemet renses ud. Den tredje metode er at lave lavementer med urin eller vand eller begge dele.

HYPPIGE SPØRGSMÅL OM URINTERAPI

Er det ikke farligt for helbredet at drikke urin?

Leverens funktion er at føre toksiner ud gennem tyktarmen, vejrtrækningen og sveden. Nyrernes funktion er at afbalancere blodet, hvilket betyder, at hvis der er for meget C-vitamin på et bestemt tidspunkt i blodet, så sendes det ud i urinen. Der er alle de vitaminer, mineraler, aminosyrer, proteiner, kulhydrater, enzymer, antistoffer, hormoner, sporstoffer, som findes i vores blod. Hvis jeg besvarer det rejste spørgsmål, så er mit svar NEJ, det er ikke farligt at drikke vores urin under normale forhold. Tværtimod er det en af de mest nyttige ting, vi kan gøre.

Hvorfor var urinterapi så populær for længe siden, og hvorfor er den ikke lige så populær i dag?

I takt med verdens galoperende udvikling, har vi hurtigt og sikkert fjernet os fra naturen. Tænk på, hvor hurtigt verden har udviklet sig over de sidste 120 år. Efter Anden Verdenskrig faldt interessen for naturmedicin, da alt skulle være så "behandlet" som muligt. I de sidste år har naturmedicin fået vind i sejlene igen, og selv urinterapi er trådt ud af skyggen i visse lande. Det er dog ikke tilfældet med Sverige. Forhåbentlig vil den situation ændres.

Hvis urinen er så nyttig, hvordan kan det så være, at den ledes ud af kroppen?

Som jeg allerede har skrevet, så ledes urinen ud, da den på et bestemt tidspunkt ikke er nødvendig for kroppen. Det betyder dog ikke, at den overhovedet ikke er nødvendig! Lad mig drage en parallel: Vi har to træer, der mister deres blade i efteråret. Under det ene træ lader vi bladene ligge, og under det andet fjerner vi dem. Hvilke træer vokser bedst i foråret? Det første træ vil vokse bedre, da det udnytter sine nedfaldne blade som gødning, dvs. det nærer sig selv. Tilsvarende nærer vi vores organisme, når vi bruger vores urin.

Hvordan kan det være, at offentligheden ikke kender til den her metode, når den nu er så effektiv?

Alle jer, der læser dette, bør vide, at både den farmaceutiske og kosmetiske industri godt kender urinens virkning. I en række lægemidler og skønhedscremer finder der stoffer, der er udvundet af urin. Der er al mulig grund til at tro, at man kan tjene enorme penge på urin, men ingen penge kan tjenes ved at opfordre folk til at drikke deres egen urin. I dagens pengestyrede samfund er der simpelthen ingen eller meget lidt plads til noget, der ikke genererer penge.

Kan man bruge sin urin under menstruationen?
Det kan man. Nogle kvinder synes måske, at det er ulækkert, og de tager måske en pause i denne periode. I den sammenhæng skal det nævnes, at en kvindes krop udskiller flere hormoner end normalt netop i den periode, og det kan være en god grund til at bruge urinen netop i den tid.

Kan en gravid kvinde drikke sin egen urin?

Ja, men hun bør ikke drikke morgenurinen. Efter at have drukket vand, te eller anden væske kan hun drikke 2. eller 3. vandladning. Dog bør urinen ikke være for stærk eller koncentreret. De kvinder, jeg har læst om, der har gjort brug af urinterapi under graviditeten, siger, at de fik en næsten smertefri fødsel.

URINTERAPI I HISTORISK PERSPEKTIV

Urinterapi er på ingen måde en ny metode, snarere taler vi nok om verdens ældste helbredelsesmetode. I verdens ældste bog, den indiske bog "Shivambu Kalpa Vidhi (metoden at drikke urin for at forynge sig), som daterer sig tilbage til 3.000 år f.Kr., finder vi forskellige opskrifter på, hvordan man bruger urin. At læse det skrift, der er oversat fra sanskrit, er yderst interessant. Allerede for 5.000 år siden vidste man i Indien, at urin forbedrede fordøjelsen, modvirkede forkølelser og influenza, ødelagde giftstoffer, rensede blodet, havde en beroligende virkning og mange andre ting, som forskerne er kommet frem til i vor tid. De benyttede urinen både ind- og udvortes. De gamle indere vidste, hvad de gjorde, og takket være dem kan heldige mennesker som du og jeg benytte os af denne "guddommelige nektar".

Traditionelt og historisk associeres urinterapi med lande som Indien, Kina og Japan, men det passer dog ikke helt. Urinterapi har historisk været praktiseret i mange lande fx Tyskland, Holland, Frankrig, Grækenland, Italien, Egypten, Rusland, mm. En tandlæge i Paris i 1700-tallet roste urin som et uerstatteligt gurglevand, og franske og tyske læger brugte ko-urin til at helbrede og kontrollere forskellige sygdomme som bl.a. astma og gigt. I Rusland kan blandt andre Aleksei Andreevich Zamkov nævnes. Han opfandt stoffet "gravidan", som blev lavet af gravide kvinders urin. Dette stof var så effektivt, at man brugte det på 300 klinikker i det tidligere Sovjetunionen, inden Stalins repressalier sætte en stopper for hans virksomhed. Når "Gravidan" blev brugt, fandt man ikke nogen negative bivirkninger. Tværtimod helbredte man engelsk syge, hormonelle forstyrrelser, impotens, nervesygdomme, alkoholisme, stofmisbrug.

Englænderen John Armstrong er en af ​​pionererne i Europa. Han havde en "uhelbredelig" tuberkulose samt diabetes, som han selv helbredte, da han i 45 dage fastede på vand og urin. Efter sin helbredelse hjalp han tusindvis af mennesker med at slippe af med deres alvorlige sygdomme på samme måde. Hans erfaring endte også i en bog: "The Water of Life", som er et "must" for seriøse uropater. Ifølge nogle kilder praktiseres denne behandling dagligt af over fem millioner japanere, andre kilder mener, at omkring seks millioner tyskere har brugt urinterapi. Millioner har eksperimenteret med urinterapi. Når vi taler om Tyskland, vil jeg tilføje, at der til og med har været både TV- og radioprogrammer om urinterapi i Tyskland. I Tyskland er der et bredt udvalg af bøger om urinterapi skrevet af ikke mindst læger og apotekere. Der er også bøger på engelsk, spansk, hollandsk, fransk, koreansk og japansk. Der er klinikker rundt om i verden, hvor man helbreder ved hjælp af urinterapi, MCL (Japan og Korea), Paraiso de la Salud (Mexico), Lifestyle Institute (USA), og mange, mange andre på alle fem kontinenter. Der har været afholdt to verdenskongresser (den første i Goa, Indien, i 1993, den anden i Gersfeld, Tyskland, 1999), og den tredje vil blive afholdt i 2003 i Brasilien.

HVORDAN VIRKER URIN?

En vigtig ting er at finde ud af, hvordan urinen virker. Det er dog ikke så nemt, da forskere helst studerer forskellige stoffer i urinen i stedet for at studere urinen som helhed. Lægen og forfatteren til bogen Urine-Therapy: It May Save Your Life, Beatrice Bartnett, mener dog, at det er nytteløst at søge efter et "mirakelstof" i urinen. Der er tusindvis af forskellige stoffer i urinen, som ifølge hende er i en gensidig balance, og kun på den måde kan urinen have den stærke effekt, den har. Hvis vi ser på urin som en helhed, så vurderes det, at den blandt andet har følgende virkninger:

1. Vaccineeffekt.

Når en person er syg, så udledes rester af sygdommen i urinen, fx pus og gamle celler. Disse stoffer virker som en vaccine, når de føres ind i kroppen igen. De indeholder information om sygdommen, som derefter anvendes af immunforsvaret til at bekæmpe sygdommen. Under en alvorlig sygdom øges affaldet af væv i kroppen. Efter at mennesket er blevet rask, må dette væv tilføjes igen. Normalt sker det ved, at vi spiser. Følgende sker: Kroppen forbrænder en masse energi for at fordøje maden, for at transportere den, for at omdanne den, og dernæst kan kroppen begynde at genopbygge nyt væv. Alt dette sker i en periode, hvor vores organisme er uden kraft, og det mindste, vi har brug for, er at brænde energi.

2. Genbrug af næringsstoffer.

Pga. de stoffer, som findes i urinen, er vores urin et yderst værdifuldt næringsstof. Vi får også en masse næringsstoffer, når vi spiser, men kroppen mister samtidig en masse energi på at fordøje maden. Drikker vi vores urin eller bruger den udvendigt, sparer vi energi, og denne energi går til at hæve immunforsvaret.

3. Genanvendelse af hormoner.

Med hensyn til hormoner så bør man gå anderledes til værks for at give sin krop det lille hormontilskud, den har så hårdt brug for. Næsten alle hormoner ødelægges i maven af mavesyrerne. Vores hud er en kæmpe si, gennem porerne føres stoffer ind og ud af vores krop. At massere sig med sin urin er den bedste måde at give vores krop et hormontilskud på. Hormonerne trænger gennem huden og anvendes derefter af kroppen. Dette er et meget vigtigt punkt, da produktionen af nye hormoner er en kompleks proces, som kræver en masse energi. Desuden kan visse hormoner kun produceres, når vi er syge, og at genbruge dem kan spille en meget vigtig rolle i bekæmpelsen af sygdommen.

4. Anti-virus og anti-bakteriel effekt.

I første omgang anses det for at være urinstof og ammoniak, der giver disse virkninger, og de anses også for at have god virkning mod svampeinfektioner. Desuden virker ammoniakken og saltene, der ledes ud i urinen, som et fremragende rensemiddel. Man kan fx hurtigt helbrede eksem og sår på huden ved hjælp af vask med urin og kompres med urin.

5. Saltterapi.

Saltvand bruges ofte i yoga til en komplet indvendig rensning af kroppen. Man lindrer sygdomme som astma, mavesår, fordøjelsesbesvær og forstoppelse. At drikke urin, som også er en salt substans, giver samme effekt. Urinen opløser ikke blot slim, men gør også blodet og galden mere flydende, hvilket kan være yderst positivt. Når urinen når tarmene, så trækker saltene væske til sig, hvilket igen frembringer en afførende virkning. Urinen opløser også gammelt slim og pus, hvilket gør urinen til en meget god medicin til fx bihulebetændelse. Man opsuger urinen i hvert næsebor, og derefter spytter man den ud gennem munden. Saltene tiltrækker den ophobede pus i bihulerne.

6. Struktureret vand.

Der findes forskellige typer af vand, og de adskiller sig fra hinanden ved deres flydende krystallers levetid samt molekylstruktur. Kropsvæsker har en velordnet molekylestruktur, og de flydende krystallers levetid er lang. Hvis vi drikker en væske, der er meget forskellig fra kroppens, så tvinges kroppen til at omstrukturere denne væske, inden den kan udnyttes. Igen, det bruger energi. Vores urin er en "færdig" væske, som accepteres af kroppen med det samme, hvilket betyder, at vi sparer på vores energi. Forskere er kommet frem til nogle interessante ting mht. at "spare på sin energi". Der, hvor folk drikker "velstruktureret" kildevand, har de færre sygdomme, og de lever meget længere end andre steder. Jeg har talt en del om at spare energi, og de, der vil prøve urinterapi, vil selv opdage, at de føler sig mere energiske, når de bruger urinterapi.

7. Genanvendelse af enzymer.

Enzymer spiller en meget vigtig rolle i vores krop, bl.a. når vi taler om fordøjelsen. I dag bruger man human urin til at lave forskellig slags medicin til forebyggelse af hjerteanfald. Et af de vigtigste stoffer, man benytter, er enzymet urokinase. Et enzym har brug for et "coenzym", der transporterer enzymet til det sted, hvor det er nødvendigt. Disse "coenzymer" får vi gennem maden. De enzymer, der produceres af kroppen, kan ikke fungere på en god måde, hvis vores mad er utilstrækkelig. I det tilfælde ledes de "overflødige" enzymer ud af kroppen gennem urinen. Dette sker ofte, fordi vi ikke giver dem det "brændstof", de har brug for i form af god mad. De ledes ud af kroppen, selv om vi har fordel af dem. At genbruge sine enzymer er derfor en vigtig ting. De bliver det rigtige "brændstof" for kroppens enzymer.

URINTERAPI VED FORSKELLIGE SYGDOMME.

Generelt anses det, at urinen forekommer nyttig mod alle sygdomme. Ifølge nogle oplysninger, jeg har modtaget, er der klinikker bl.a. i Indien og i Nicaragua, der kurerer alle sygdomme med urinterapi. Her er en kort liste over nogle af de sygdomme, som urin kurerer eller hæmmer.
Hjernerystelse, koldbrand, leukæmi, bihulebetændelse, mavesår, forskellige leversygdomme, nyreproblemer, prostatitis og andre prostataproblemer, herpes, kvindesygdomme, malaria, astma, diabetes, hæmorider, allergier, eksem, forskellige øjensygdomme, depression, migræne, Parkinsons sygdom, Downs syndrom, gonoré, syfilis, epilepsi, cancer, blindtarmsbetændelse, tuberkulose, forstoppelse, influenza, svampeinfektioner, impotens, åbne sår, hjertesygdomme, karies, søvnløshed, psoriasis, brandskader, meningitis, strubehoste, lungebetændelse

URINTERAPI OG "DYREFORSØG"

Der er lavet dyreforsøg med urin, og resultaterne er, for at sige det mildt, fantastisk interessante! Den koreanske læge Kook Hee Kang skrev til mig og fortalte mig, at man i Korea havde lavet et eksperiment med grise – resultatet taler for sig selv. De brugte to grupper af grise. Den ene gruppe gav man foder og vand, og den anden gav man foder og vand opblandet med egen urin. Efter fem måneder kom man frem til følgende resultat: De grise, der drak urinblandet vand, blev mere ”robuste” over for forskellige sygdomme. Deres niveau af skadelige bakterier forbedredes betydeligt. Dette eksperiment viser på en enkel måde, at den bedste måde at slippe af med forkølelse og andre sygdomme er gennem brug af urinterapi. De grise, der drak urinblandet vand, tog hurtigere på i vægt og var mere modstandsdygtige over for luftvejssygdomme. Når man senere afprøvede kødet, så blev ”uringrisenes” kød foretrukket frem for de almindelige grises.

INDVORTES OG UDVORTES BRUG

Drikke

Man bør ikke bruge den første og den sidste tissetår, da den første renser urinrøret, og den sidste praktisk talt ikke indeholde nogen næringsstoffer. Normalt drikker man sin egen friske urin. Hvor meget man skal drikke afhænger af en selv og ens eget behov. Er man rask, så kan man måske nøjes med et glas om dagen. Jeg læste om en indisk læge, der drak tre glas om dagen som rask. Er man syg, så er det måske nok med et glas om dagen, og i mere vanskelige tilfælde er det bedst at drikke AL urinen. John Armstrong drak, efter at han var blevet rask, al sin urin hver dag!

Faste

At faste på vand og urin er den mest effektive metode at bruge urinterapi på. Kombinerer man fasten med saunabade, varme bade, udrensende lavementer og daglig massage med kogt eller gammel urin, så øges effekten betydeligt. Samtidig kan det være nyttigt at lægge kompres af gammel urin på hjerteregionen om natten for at aflaste hjertet så meget som muligt. Man kan også stimulere fodsålerne ved at rulle fodsålerne på en takket kagerulle for derved at øge cirkulationen. Før man starter en faste, er der dog flere ting, man skal tænke på: Man skal spise så mange friske grøntsager og frugter som muligt i 2-3 dage, før man starter fasten, måske lidt groft brød eller brune ris, og natten før blommer. På denne måde tømmes tyktarmen for afføring, og det letter at gå gennem fasten. Den første dag om morgenen bør man lave et lavement med 1-2 liter urin eller urin blandet med kogt lunkent vand, eller, om man ønsker, kogt lunkent vand med lidt citron i for yderligere at tømme tyktarmen. Inden en lang faste bør man stige gradvist (hvis man ikke allerede tager store daglige mængder urin). Det kan være godt at starte med en tredjedel glas, efter to dage øg til 2/3, efter yderligere to dage til et glas osv., indtil man drikker al urin i to uger, før fasten begynder. At lave massage med lunken, gammel eller kogt urin er en yderst god måde at hjælpe processen yderligere. Det trækker på denne måde urenheder ud af kroppen. Urinen kommer ind gennem huden og påvirker blodet – det begynder at gå hurtigere, og dette er vigtigt for at aflaste hjertets arbejde under fasten.

Tarmskylning

Der findes to typer af tarmskylning, der opfylder to forskellige formål. Den første er en nærende minitarmskylning, som man laver om aftenen før sengetid. Dette kan gøres i løbet af en uge -10 dage. Dog skal man ikke gå på toilettet efter dette. Urinen suges ud af tyktarmen i løbet af natten. Denne type ”lavement” tjener to formål: På denne måde giver vi næsten øjeblikkeligt vores blod et ernæringstilskud, og derudover har urinen en anti-inflammatorisk virkning.

Den anden er en rigtig tarmskylning. Man tager 1-3 liter lunkent væske og gradvist fører man urinen (eller vandet) ind i tyktarmen. Det bør ikke ske på én gang, men det tager tid, og man skal gøre det lidt ad gangen. Pga. hvordan tyktarmen ligger, er man nødt til at "jonglere" lidt med sig selv efter fjernelse af slangen, for at ​​urinen kan nå de indre dele af tyktarmen. Man lægger sig på skuldre og nakke, dvs. med benene og kroppen lodret op i luften, samtidig med at man holder balancen og støtter ryggen med armene. På denne måde løber væsken ind i tyktarmen. Sådan ligger man i 15 sekunder, hvorefter man lægger sig ned på højre side for at væsken skal løbe endnu længere ind og få adgang til at rense tyktarmens indre dele også. I denne tilstand ligger du så længe, du kan, og når du føler, du er nødt til at gå på toilettet, så gør du det. Hvis det ikke er tydeligt, så kan man kigge i en bog om menneskets anatomi, hvordan tyktarmen ligger inde i et menneske, så tror jeg tiøren falder. På denne måde renser man endda de indre dele af tyktarmen, hvilket kan gøres i forbindelse med faste eller uafhængigt, fx en gang om ugen eller hver 10. dag.

Øre, næse, hals og øjne

Har du problemer eller smerter i dine ører? Det er helt fint at dryppe frisk urin i øret eller tage et stykke vat med frisk eller gammel urin og stoppe i øret (gammel urin bør ikke være mere end 4 dage i dette tilfælde). Fra personlig erfaring kan jeg sige, at det hjælper meget godt. For forskellige typer af øjenproblemer, så er det dråber af frisk urin, der skal anvendes, og hvis urinen er for koncentreret, kan man fortynde den med kogt lunkent vand for at forhindre svie. For at opretholde en god mundhygiejne kan man bruge urin på mange måder. Gurglevand og tandpastaer er for længst blevet erstattet med urin, og min mundhygiejne er virkelig fremragende! Så snart jeg føler, at der er noget på vej i halsen, så gurgler jeg også hals med urin, og jeg vil gerne i den forbindelse påpege, at jeg ikke har haft en forkølelse én gang i næsten to år. Før jeg begyndte på urinterapi, så havde jeg ikke forkølelse, men kæmpe forkølelse, der måske varede 1-2 måneder. Heldigvis har jeg kun en meget vag erindring om, hvordan det føltes. At rense næsen med urin er også fint. Næsen føles ren og frisk, og hvis man vipper hovedet tilbage, så urinen løber ud af munden, så renses næsen endnu mere. Denne urin skal spyttes ud. Det føles lidt ubehageligt i starten, men når du mærker, hvor ren næsen bliver, så forstår du selv fordelene. Dette kan gøres ved at dryppe urinen i næsen eller ved at suge urinen ind, fx fra et glas. Hvis urinen er for koncentreret, kan det være nyttigt at fortynde den med lidt lunkent vand.

"Indvendigt brusebad"

For kvinder er et indvendigt ”brusebad” til tider en meget god variant for at klare kvindesygdomme, fx livmoderkræft, kønssygdomme eller svamp i skeden. I løbet af dagen sprøjter man sin egen friske urin op i skeden. For at styrke den helbredende virkning kan man stoppe en urinvædet tampon op i skeden natten over.

Injektioner af urin

Dette er en metode, som visse læger og eksperter i urinterapi har prøvet. Dent er meget effektiv, men man bør kun bruge denne metode periodevis og kun erfarent personale bør bruge denne metode.

Vask

Vask af ansigt og krop med sin egen urin. Før brusebadet kan man vaske sig med sin egen urin. Når urinen er tørret, så overbruser man sig med varmt og derefter med koldt vand. Man behøver ikke bruge sæbe, og man kan lade være med at skylle sig, hvis man ikke vil. Min hud bliver blød som en nyfødt barnenumse, når jeg gør det, det er fantastisk !!! Jeg vil også tilføje, at jeg ikke kan huske, hvornår jeg sidst købte aftershave. Jeg benytter denne slags vask efter barberingen, og der er ingen aftershave af dem, jeg har prøvet, der kommer i nærheden af urinens effekt.

Urinkompres

Disse hjælper ved eksem, hudkræft, voksende modermærker, sår og indvortes problemer fx i bugspytkirtlen eller i leveren. Kompres kan laves med frisk, gammelt eller kogt urin. Urinen bør være lidt varmere end lunken.

Fodbad

På fodsålerne er der en enorm stor mængde reflekszoner, som skal stimuleres så ofte som muligt. En måde at gøre det på er at sætte fødderne i en stor balje med varmt vand og salt. Endnu bedre er det at opsamle urin i løbet af dagen, varme det og derefter tage et urinfodbad. På hvilken måde påvirker det vores helbred? Disse punkter repræsenterer forskellige organer i kroppen, og stimulerer vi disse punkter, så stimulerer vi disse organer. At stimulere fodsålerne betyder, at vi stimulerer hele vores krop. Jeg vil dog understrege, at disse punkter også findes andre steder, fx på hænderne.

Hårtab

De, der har problemer med hårtab, kan massere håret eller hovedbunden. Man kan både bruge frisk og gammel urin. I nogle tilfælde har til og med skaldede fået alt eller en del af håret tilbage!

Urintinktur

Hvis man ikke vil eller kan drikke sin urin, så kan man fortynde det med vand på følgende måde: Man bruger en pipette og 6 miniflasker. Man hælder 18 dråber vand i hver flaske og to dråber urin i flaske nummer 1. Denne flaske rystes så kraftigt omkring 50 gange. Det er vigtigt at blande opløsningen fuldstændigt. Så tager man to dråber fra den første flaske og hælder i flaske nummer to og gentager proceduren, indtil man kommer til den sjette flaske. Denne opløsning kan lægges på eller under tungen, så ofte man vil. Man skal starte med to dråber og gradvist øge til ti dråber. Jeg selv har aldrig haft behov for at benytte mig af denne metode, men den skal have en god effekt.

FORSKELLIGE TYPER AF URIN

Der er mange forskellige typer af urin, lad os se på de vigtigste. Den store forskel mellem mandlig og kvindelig urin er hormoner, og pga. det bør man undgå brugen af ​​det modsatte køns urin. Hvis et menneske er rask, så er hans urin det også og at drikke sin egen friske urin er en meget god måde at forhindre sygdomme. En syg persons urin er, som jeg allerede har sagt, det bedste til at få bugt med sygdomme. Morgenurin er fuld af hormoner og næringsstoffer, da disse frigives i løbet af natten til helbredelsesprocessen, og "reparation" af kroppens celler sker i løbet af natten. Om dagen er vores urin mere en vitamindrink afhængigt af, hvad vi spiser i løbet af dagen. Et barns urin (fra 2 måneder til 12 år) er normalt meget ren, hvis barnet er rask. Det er absolut muligt at bruge den som en forebyggende foranstaltning, da den indeholder en stor mængde af antistoffer. En voksen kan, som en forebyggende foranstaltning, drikke et barns urin i en måned eller to. Et barns urin kan også anvendes til at helbrede sygdomme. En voksens urin er mere afbalanceret og indeholder bl.a. flere hormoner.

Urinen ændrer sig med årene. Når vi bliver gamle, reduceres antallet af hormoner og immunstoffer. Gammel urin bruges blandt andet til massage. Man opsamler urinen i en mørk flaske, man lukker med bomuld og derefter lader man den stå på 6-8 dage. Bomulden tillader luft at komme ind i flasken, således at gæringsprocessen kan startes, hvilket er meget vigtigt. Indkogt urin til det halve, 1/3 og 1/4 er måske en af de meget mest effektive former for urin. Urinen bør koges i en glasbeholder, og det skal koges uden låg. Ligesom gammel urin er den indkogte en fremragende væske til at vaske sin hud og massere sin krop med. Dog skal man fjerne alt salt fra sin kost, før man vælger at koge sin urin, ellers kan opløsningen blive for salt, når det drejer sig om koncentreret urin. I Indien benyttede man sig før i tiden meget af netop den kogte urin til massage.

HUSK

Den friske urin bør drikkes, før den den bliver kold, jo før jo bedre, og den skal drikkes på tom mave, ca. 30-45 minutter før man spiser.

For at vænne sig til smagen og tanken om at begynde at bruge sin egen urin, kan man begynde at bruge den udvendigt og derefter begynde at blande det med saft og derefter gå over til at drikke den i ren form. Tobak og alkohol bør undgås, da disse produkter har en negativ indvirkning på kroppen og på blodet, hvilket derefter virker negativt på urinen.

Det er meget vigtigt at spise en så naturlig kost som muligt. Produkter som salt, sukker, hvidt mel, kød, æg (proteinindtaget bør reduceres, selv når vi taler fisk og nødder), kaffe, sodavand, slik, kager, tærter og andre typer junkfood bør undgås. I størst omfang bør man forsøge at gå over til adskilt kost eller i det mindste forsøge at holde en vegetarisk kost. Kun at spise rå frugt og grøntsager er også et godt alternativ, men hver enkelt bør ændre sine kostvaner i henhold til deres egne behov og muligheder. Allopatiske lægemidler bør ikke anvendes sammen med urinterapi.

Rester af medicin, som ledes ud i urinen, bør ikke havne i kroppen igen, da koncentrationen af kemiske lægemidler ikke bør være for stor i vores organisme – tværtimod er målet at bringe dem ud af kroppen.

Det er bedst at stoppe med at tage medicin 2-4 dage, før man starter med urinterapi. Ved visse sygdomme kan urinen have en meget skarp lugt og smag og også være tyktflydende og meget mørk. Urinen bør drikkes alligevel. Den kan fortyndes med vand eller juice for lettere at sluge den. Undertiden kan en såkaldt "rensningskrise" forekomme.

Dette betyder, at for mange oplagrede toksiner fjernes fra kroppen samtidigt, og reaktionerne kan variere. Man kan få diarre, opkast, høj temperatur, kvalme, hovedpine eller sveden. Urinen har en utrolig rensende effekt, og derfor frigives disse giftstoffer før eller siden og ledes ud af kroppen. Det bedste er ikke at stoppe behandlingen. Hvis det føles for hårdt, kan man vente et par dage og derefter starte med urinterapi igen. Normalt klarer man krisen, hvis man overhovedet mærker den. Der kan opstå en for kraftig rensningskrise, når de lagrede toksiner slipper taget, og – inden de forlader kroppen – "blomstrer" op inde i kroppen. Det kan være meget ubehageligt og for at undgå det, er det bedst at stige gradvist. Hvis personen ved, at hans krop er forholdsvis ren, eller hvis en person er ved at dø, og der ikke er andre muligheder, så må man køre hårdt på fra begyndelsen.

Har du spørgsmål om urinterapi og eventuelt om adskilt kost, så kontakt mig gerne:

adambonet@yahoo.com

 

Litteratur

Bioritmologi och urinterapi, Guennadi Malakhov, Sankt Petersburg, 2002.

Levande Vatten, Guennadi Malakhov, Sankt Petersburg, 1998.

Den Gyllene Fontänen, Coen van der Kroon, Köln, 1994.

The Water of Life, John Armstrong, Essex.

Urinterapi(artikel), Lars Adelskogh, Nexus, 1999.

 

Oversat fra svensk. Den originale artikel kan læses her:

http://www.klokast.se/siem/Bonet.html