Genève, den 27. maj 2025
I en skelsættende beslutning vedtog medlemslandene i Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i dag Strategi for Traditionel Medicin 2025-2034. (1) Denne beslutning tilbyder en potentiel ny vej frem for sundhedssystemerne: en vej, der bevæger sig væk fra et snævert fokus på diagnosticering og behandling af sygdomme for i stedet at trække på alle tilgængelige helbredende værktøjer til sundhed og velvære. The Traditional, Complementary and Integrative Healthcare (TCIH) Coalition glæder sig over vedtagelsen.
“Traditionel og komplementær (2) medicin finder i stigende grad sin plads ved siden af konventionel behandling – ikke som et alternativ, men som en partner i helbredelsen,” siger Dr. Tido von Schoen-Angerer, formand for TCIH-koalitionen.
“Menneskers og miljøets sundhed er også dybt sammenflettede; hele mennesker og bæredygtig sundhedspraksis arbejder i krydsfeltet mellem dem.”
“Strategien tilskynder til beskyttelse af oprindelig viden og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved brugen af den, og fremmer, at de samfund, der har denne viden, anerkendes på passende vis og inddrages i beslutninger om, hvordan den bruges,” siger Dr. Alana Gall, en indfødt kvinde, som er ekspert i oprindelige folks traditionelle viden og medlem af TCIH-koalitionens bestyrelse.
Brugen af traditionel og komplementær medicin er udstrakt i alle regioner i verden, og de vigtigste årsager til at søge den er ikke-smitsomme sygdomme (76 %) og sygdomsforebyggelse (68 %), ifølge nye data fra WHO. Strategien giver mulighed for at vurdere effektiviteten og sikkerheden af disse behandlinger, så de kan deles til gavn for flere mennesker og sundhedssystemer.
“Naturlægemidler og akupunktur er blot nogle af de traditionelle, supplerende tilgange, der kan hjælpe med at forebygge og behandle kroniske livsstilssygdomme som fedme, hjertesygdomme, stress og kroniske smerter. De kan også hjælpe med at reducere unødvendig brug af antibiotika,” siger Dr. Natalia Sofia Aldana Martinez fra Traditional, Complementary and Integrative Medicine Network for the Americas og bestyrelsesmedlem i TCIH Coalition.
Tilgange, som der allerede er god evidens for, bør integreres fuldt ud for at forbedre patientresultaterne, og der bør investeres i yderligere forskning. Den offentlige finansiering af TCIH i Europa er ubetydelig, og selv USA’s National Institutes of Health, som er en af de største, der finansierer TCIH-forskning, brugte kun 0,17 % af sit forskningsbudget på TCIH i 2022. I Sydkorea, hvor TCIH er fuldt integreret i sundhedssystemet, blev kun 6,33 % af forskningsbudgettet afsat til TCIH i 2021.
Den nye strategi er relevant for alle regioner og samfund i verden.
“Den nye strategi er meget vigtig for os i Afrika, som er hjemsted for mange traditionelle praksisser og værdifuld traditionel viden, der har brug for omhyggelig støtte og passende regulering samt større forskningsinvesteringer gennem de afrikanske nationale forskningsinstitutter for traditionel medicin,” tilføjer professor Ossy Kasilo, der er en velkendt ekspert i traditionel medicin i Afrika og medlem af TCIH-koalitionens bestyrelse.
“Med denne ramme kan både traditionelle og biomedicinske systemer arbejde sammen og supplere hinanden for at reducere lidelser og give folk flere muligheder for at leve sundere liv i sundere omgivelser.”
Om Koalitionen for traditionel, komplementær og integrativ Sundhedspleje (TCIH-koalitionen)
TCIH -koalitionen repræsenterer over 330 organisationer af behandlere, patienter og akademikere fra alle regioner i verden, som har underskrevet People’s Declaration on Traditional, Complementary and Integrative Healthcare, der blev lanceret i 2022. TCIH-koalitionens bestyrelse omfatter TCIH-ledere fra Kina, Colombia, Indien, Tanzania, Schweiz, USA og oprindelige samfund. TCIH-koalitionen opfordrer til et respektfuldt samarbejde mellem traditionel og biomedicinsk sundhedspleje for at skabe meningsfulde ændringer i sundhedsplejen verden over.
For mere information, besøg www.tcih.org eller kontakt på info@tcih.org.
(1) Traditionel medicin henviser til kodificerede eller ikke-kodificerede systemer til sundhedspleje og velvære, der omfatter praksis, færdigheder, viden og filosofier, der stammer fra forskellige historiske og kulturelle sammenhænge, som adskiller sig fra og er ældre end biomedicin, og som har udviklet sig med videnskaben til nuværende brug fra en erfaringsbaseret oprindelse. Traditionel medicin lægger vægt på naturbaserede midler og holistiske, personlige tilgange til at genoprette balancen i sind, krop og miljø.
(2) Komplementær medicin (behandling) henviser til yderligere sundhedspraksis, der ikke er en del af et lands almindelige lægevidenskab. Evidensbaseret komplementær behandling har potentiale til at støtte den almindelige medicin og på en mere omfattende måde opfylde folks behov for sundhed og velvære.
Kommentar:
Måske skal vi glæde os over denne vedtagelse af WHO. Men læser man lidt ind i teksten, støder man hurtigt på dette afsnit (allerede på side 2), og skepsis melder sig:
“Vejledende principper
Udkastet til strategi blev udviklet på baggrund af følgende principper, som også kan være vejledende for medlemsstaternes, partnernes, interessenternes og WHO’s gennemførelse af tiltag for at nå strategiens vision og mål:
Evidensbaseret. Videnskabelig eller forskningsmæssig evidens henviser til viden, der er eksplicit, systematisk og reproducerbar, og som kan bedømmes ud fra sine metodologiske standarder. Beslutninger om brug af TCIM bør baseres på den bedste tilgængelige evidens for sikkerhed og effektivitet fra forskning og praksis. Tilsvarende vil ingen sundhedspraksis eller behandlinger, hverken inden for biomedicin, folkesundhed eller TCIM, blive støttet eller anbefalet af WHO, medmindre de er evidensbaserede.
Som med alle sundhedsvidenskaber bør traditionel medicin indarbejde de højeste videnskabelige standarder ved at anvende strenge og robuste forskningsmetoder, integrere løbende metodologiske og teknologiske fremskridt, overholde etiske principper og bruge en tværfaglig tilgang til at vælge de strengeste og mest relevante forskningsmetoder til specifikke emner og anvendelser for at sikre validitet, generaliserbarhed, pålidelighed og positiv indvirkning på folks sundhed og trivsel.”
Ja, ja – vi har lugtet lunten: Bag de fine ord aner vi intentionen om at udsætte behandlingerne for de rigide og strenge lægevidenskabelige krav med dobbelt-blindede forsøg, ellers kan WHO ikke være med og dermed heller ikke medlemsstaterne. Så er vi tilbage, hvor vi startede: Komplementær behandling skal tøjles, inddæmmes og udsættes for urealistiske evidenskrav, så ikke alt for mange bliver for glade for bivirkningsfri medicin, som der jo som bekendt ikke er så mange penge i. Komplementær behandling er nemlig på vej frem over hele verden.
Hvis man virkeligt ville noget, kunne man anlægge et andet forskningssyn med en anden videnskabsteoretisk tilgang – fx vælge forskningsmetoder inden for humaniora. Her kan man benytte en hermeneutisk tilgang, som ville fokusere på menneskers oplevelser i forhold til deres sygdom. Et hermeneutisk forskningsprojekt inden for komplementær behandling kunne have til formål at forstå, hvordan brugere af de behandlinger oplever og giver mening til deres sygdom og behandlingsvalg. Og selvfølgelig om de oplever, at deres helbred forbedres. Der sættes her fokus på det enkelte menneskes subjektive oplevelse af behandlingen med det formål at opnå forståelse snarere end at producere kausale forklaringer. Sådanne forskningsmetoder burde ligestilles med de naturvidenskabelige, når det drejer sig om komplementær medicin.
Hvis man inden for lægevidenskab – skal vi kalde det vestlig lægevidenskab – fastholder den dobbeltblindede forskningsmetode som den eneste rigtige, kommer de komplementære behandlingsmetoder til kort, for ofte er de skræddersyede til en enkelt persons sygdomsbillede, hvor dobbeltblindede forsøg ikke giver mening.
Bevilling og vilje til samarbejde er heller ikke umiddelbart forestående, i hvert fald ikke i Danmark. Hvad er der sket med idéen om et videns- og forskningscenter for alternativ behandling? Ifølge Jesper Madsens seneste nyhedsbrev er der intet nyt under solen. Han skriver: “Der findes en arbejdsgruppe af læger og alternative behandlere, der skal forsøge at finde frem til et grundlag for et nyt center. De tre etablerede organisationer bag forslaget er De Lægevidenskabelige Selskaber, Danske Patienter og Lægeforeningen. Gruppen startede tilbage i 2023, de har holdt en række møder, men er endnu ikke kommet med et konkret udspil. Vi venter med spænding… “
Læger sammen med medicinalindustrien sidder på et guldæg – det opgiver de ikke frivilligt!
Oversat, skrevet og redigeret af CR maj 2025
