Den amerikanske læge og naturlæge, Dr. Mark Spengler, har sammensat en fantastisk videoserie med interviews med toplæger og naturbehandlere, der arbejder med integrerende cancerbehandling – altså de mest effektive metoder fra begge verdener. Her fortæller de om deres mangeårige erfaringer med årsager, diagnose og behandlinger. Serien kører over seks episoder med 4-5 indlæg for hver episode.
May Day har lavet et sammendrag af de seks episoder, som du kan læse her. Der er selvfølgelig mange flere historier og facts om cancer og muligheder for helbredelse i de enkelte indlæg, men vi giver dig nogle gode pointer – og så får du det på dansk.
Da der er mange timers video, vil du få sammendragene lidt ad gangen som føljeton i de kommende nyhedsbreve. En del vil ligge på vores lukkede hjemmeside kun for medlemmer, men hvis du betaler et medlemskab i May Day, kan du få adgang til det hele.
Episode 1, del 4
The Dangers of “Betty Crocker Textbook” Oncology
(Faren ved ensartede behandlinger inden for onkologi)
James Forsythe, MD, HMD
Dr. Forsythe mener, at kombinationen af kunst og medicinens videnskab er af største vigtighed i behandlingen af kræft. Han har længe været anset som en af de mest respekterede læger i USA, især for sin behandling af kræft og lovlig brug af humant væksthormon. Han er medforfatter af bl.a. Take Control of Your Cancer: Integrating the Best of Alternative and Conventional Treatments.
Episode 1, del 4
Resumé:
Jeg er uddannet læge og homøopat og har masser af erfaring. I mange år, faktisk over 40, praktiserede jeg helt almindelig onkologi, den konventionelle slags, som man kunne kalde “Betty Crocker Textbook” onkologi (efter en berømt amerikansk kogebog, som har dannet madskole gennem et århundrede. Red.).
Efterhånden fandt jeg jo ud af, at mange behandlinger var baseret på det rene gætværk. De udskrives medicin, men de ved ikke, om den virker. I 2004 kom et studie i Clinical Journal of Oncology med 150.000 patienter i Amerika, der viste, at over 5 år var der 2.1 pct. overlevelse. Placebo har bedre resultater. Efter det blev jeg interesseret i at bruge naturbehandling og ukonventionelle metoder og så måtte jeg se at få mig en eksamen i naturopati og homøopati, for som konventionel onkolog kan man ikke begynde at benytte naturterapier. Jeg blev uddannet på det britiske institut for homøopati.
Vores behandlingsprogram består af først en grundig test. Vi laver en blodtest for at se, om der er CTC’er (cirkulerende tumorceller). De bliver fundet og dyrket på en plade, så man har den unikke cancer fra netop den person, og man finder også personens DNA. Den fortæller os fire bestemte ting: Den bedste medicin, hvilke celler der skal behandles, hvilke kosttilskud der er bedst og hvilke hormonbehandlinger, der bedst kan blokere canceren. PÅ den måde kan jeg garantere, at alt hvad jeg giver, vil virke i en eller anden grad. Mht. medicin, så har vi ikke fundet noget, der virker mere end 83 pct. – det er grænsen, det vil blive bedre fremover, men sådan er det lige nu. Der er ingen perfekt medicin derude endnu, men så er der måske 20 forskellige slags kosttilskud, der passer til dig. På den måde opnår vi 95 pct. bedring, fordi der kommer en synergisisk effekt. Jeg har behandlet adskillige hundrede tusind på den måde.
Her kommer en sand historie. Jeg tog til et hospital i Nordnevada. Her viste jeg dem alt, hvad jeg gjorde med 1450 patienter og deres overlevelsesrate. Og de kujnne ikke tro det- gjorde du virkeligt det ene mand? Men forstår du vores cancerinstitut er det, der finansielt driver hele vores hospital, så hvorfor skulle vi ændre noget?Og så sagde jegh bare – det forstår jeg sandelig godt, og så var jeg ude af døren.Men den kom også i avisen, for det var for godt til ikke at omtale. Det kom frem, at de ikke var interesseret i at forbedre overlevelse eller i mindre gift eller i at vide, at der var midler, der kunne bruges mere sikkert mod børnecancer. Det var bare: Lad os være i fred, vi tjener masser af penge, og vi skal ikke have lavet noget om. Meget sørgeligt.
Website for mere info om metoder og hans bøger: http://www.drforsythe.com/
Episode 1 – del 5: – Patrick Quillin – 6 dokumenterede måder at overvinde cancer på
Episode 1 – del 3 – Paul Anderson – Forståelse af integrerende onkologi
Skriv et svar