BARE FOR DET TILFÆLDE AT NOGEN DERUDE STADIG TROR PÅ AT VACCINER IKKE ER DESIGNET TIL AT ØDELÆGGE DINE BØRN
ROBERT KENNEDY JR TRANSKRIPTION af hans tale Maj 2019 i New York
“Tak til alle for at være fremmødt på sådan en regnfuld dag. Apotekeren kom forbi og jeg bebrejder ham ikke hans vrede, for dette udgør den største trussel mod deres forretningsplan.
Vaccineindustrien udgjorde 270 millioner dollars da jeg var dreng. Jeg fik tre vacciner og var fuldstændig lydig. I dag er det en industri på 50 milliarder dollars, hvilket er 20% af medicinalindustriens indtægter. Men det er kun overfladen. Derudover er der alle de kroniske sygdomme som FDA1 mener hænger sammen med vacciner. Nu er der en liste på150 sygdomme i indlægssedlen. Grunden til at de nævnes der er at FDA har fastslået at disse skader højst sandsynligt skyldes en vaccine. Dette er de kroniske sygdommes epidemi.
Jeg har seks børn. Jeg havde elleve søskende. Jeg havde over halvtreds fætre og kusiner. Jeg kendte ikke en eneste med jordnøddeallergi. Hvorfor har alle mine børn fødevareallergier. Fordi de blev født efter 1989. Hvis du er født før 1989, er din risiko for at have en kronisk sygdom ifølge HHS (Health and Human Services) 12,8%. Hvis du derimod er født efter 1989, er din risiko for at få en kronisk sygdom 54%. FDA har sagt til vaccine firmaerne at de er nødt til at tage et kig på disse sygdomme. Og hvad er det så for nogle sygdomme? Det er neurologiske udviklingsforstyrrelser som ADD, ADHD, sproglige og talemæssige begrænsninger, tics, Tourette Syndrom, ASD og autisme. De auto-immune sygdomme, Guillan-Barre, multipel sklerose, ungdomsdiabetes, gigt, anafylaktiske sygdomme, fødevareallergier, rhinitis, asthma og eksem. Alle disse eksploderede i 1989.
Kongressen beordrede EPA2 (Environmental Protection Agency) at undersøge hvilket år denne sygdomsepidemi begyndte. Og de foretog dette studie. De sagde det startede i 1989. Der er mange skyldige. Mange nye ting. Tag for eksempel Mobiltelefoner. Tag PFOA3. Ultralyd. Glyphosat. Der er mange andre ting. Vores børn svømmer i en giftig suppe. Vi skal ikke påstå alle disse sygdomme stammer fra vacciner. Men der er intet indgreb der er så udsøgt og præcist timet som det der skete i 1989 og skiftede vaccineprogrammet ud og hævede vaccinernes niveau af aluminium og kviksølv til det tre og fem-dobbelte. Vi gik fra de tre vacciner som jeg selv fik til de 72 mine børn fik, og de 75 som børn forventes at få til næste år. Og der planlægges 273 nye vacciner.
Jeg mødtes med Adam Schiff. Jeg har hele mit liv været demokrat. Men det der nu foregår i det demokratiske parti forstyrrer mig en hel del. Men jeg var forbløffet da en af de ledende demokrater i vores land Adam Schiff gik til internetgiganterne Facebook og Google, der har et 668 millioner dollars partnerskab med GlaxoSmithKline; verdens største vaccineproducent. De laver medikamenter, og høster dine personlige data, så de kan sælge dig flere af disse. Schiff gik til Pinterest, Facebook, Instagram, Amazon, hver og én af dem og bad dem om at begynde at censurere information og klager om farmaceutiske produkter. Jeg sagde til Adam Schiff: “Ved du godt disse er grådige firmaer? De er morderiske.” Det vil enhver demokrat kunne fortælle dig. De fire firmaer der producerer alle 72 vacciner der gives til amerikanske børn, de er allesammen dømte forbrydere.
Siden 2009 har disse fire firmaer tilsammen betalt 35 milliarder dollars i bøder for at svindle med myndighedskontrollanter, for at forfalske videnskab, for at bestikke læger, for at lyve for offentligheden og for at lyve for masser af mennesker.
Vioxx; et stof produceret af Merck, vidste de udmærket kunne forårsage hjerteanfald. De solgte det som hovedpinemedicin. De sagde ikke til folk at man kunne risikere et hjerteanfald i stedet for hovedpine. Havde de gjort det, ville så mange mennesker naturligvis ikke have købt det. Så de besluttede sig for at holde det hemmeligt. De dræbte mindst 120.000 mennesker, sandsynligvis
500.000. Så jeg sagde til Adam Schiff: “Hvilken form for kognitiv dissonans kræver det at tro på at dette firma, der lyver og bedrager og dræber med hver andet farmaceutisk produkt de sælger, har fundet jesus når det kommer til vacciner?” Enhver ved at du ikke kan sagsøge et vaccinefirma. Det er årsagen til at vi har haft denne guldfeberagtige eksplosion af vacciner siden 1989. De har ingen intentioner om at gøre deres produkter sikre, udover deres moralske skrupler, hvoraf vi ved de ikke har nogen. Det som de fleste ikke ved, er at vaccinefirmaerne udgør en endnu mere vigtig undtagelse. De er fritaget fra at teste deres produkter. Dette er det eneste medicinske produkt, hvor dette er tilfældet. Årsagen er at det er et levn fra CDCs fortid som offentligt sundhedsvæsen, der var et kvasi militærbureau. CDC overtog i slutningen af halvfjerdserne. Derfor nyder ansatte hos CDC ofte militær rang, som for eksempel Generallægen. Vaccineprogrammet blev implementeret som en national sikkerhedsforanstaltning imod biologiske angreb. Derfor ønskede de at sikre sig vi kunne få vacciner ud i offentligheden meget hurtigt hvis Rusland sendte miltbrand herover. De ønskede at fjerne alle regulatoriske begrænsninger imod den hurtige implementering af deres produkt.
Så de sagde; Lad os kalde det et lægemiddel. Alle lægemidler skal sikkerhedstestes ved lov, udsættes for dobbeltblindede placebokontrollerede studier, og følges op på i fem år. Så sagde de; det kan vi ikke. Lad os kalde dem noget andet. Vi kalder dem “biologiske komponenter”. Og vi gør det på en måde så de ikke behøver at blive testet overhovedet. Og da industrien så eksploderede i 1989 udnyttede de dette smuthul da de købte alle de nye produkter på markedet. Ikke en eneste af de 72 vacciner på skemaet der var tilegnet småbørn, har været testet mod et placebomiddel. Det vil sige at ingen kan på videnskabelig vis fortælle dig hvilken risiko produktet indebærer. Ingen kan fortælle dig at produktet vil redde flere liv end det tager. Der er absolut ingen videnskabelig basis. Hvordan kan vi som samfund, som regering, som parti, udstede produkter til vores børn, hvis risiko vi ikke kan vurdere?
Nu kræves det at alle vacciner og medicinske produkter på skemaet skal fremvise hvilke sikkerhedstests de udfører. Ikke et eneste af disse har brugt et placebo. Men nogle af dem foretager sikkerhedstests alligevel, eksempelvis poliovaccinen, i måske 48 timer. Hepatitis B vaccinen der gives til hvert eneste barn i dette land den dag det fødes, observerer de i 5 dage. Dette betyder at hvis et barn dør på sjette dag så er det officielt aldrig sket. Hvis barnet får fødevareallergier og diagnosticeres tre år senere, eller barnet får autisme eller en auto-immun sygdom, så er det officielt aldrig sket. På denne måde kan de påstå vaccinen er sikker. Det underlige er, at der fandtes en vaccine, nemlig MMR (dansk MFR) vaccinen, som er den eneste vaccine der ikke har listet en eneste sikkerhedstest i indlægssedlen. Og i mange år har Del Bigtree og jeg sagt: “Det var da underligt.” Findes der nogen? Hvad skete der? Så vi sagsøgte HHS4.
Vi sagde: “Hvor er den?” For tre uger siden gav de os en sikkerhedstest. Der var 800 børn. Normalt bruges 20.000 børn eller individer i sådan et forsøg. Der var 800 børn i 8 forskellige kategorier. Til et stof de vil give til milliarder af mennesker. Testen varede kun 42 dage.
Men 50% af børnene der var involverede i det studie havde mave-tarm sygdomme, de alvorlige af slagsen, og nogen endda i de fulde 42 dage forsøget stod på. 50% havde lungesygdome, nogle af dem i 42 dage. Dette er et produkt der ifølge sine egne data er værre end de sygdomme som det påstår at forebygge. Måske er der folk her der er anti-vaxxere. Jeg er ikke anti-vaxxer. Jeg vil bare gerne have sikre vacciner. Og jeg vil se solid videnskab. Samt transparens i regeringen. Og jeg vil se uafhængige kontrollanter der ikke er ejet af medicinalindustrien. FDA, der menes at skulle beskytte os imod disse produkter modtager 75% af sine midler fra selvsamme industri. WHO (World Health Organization) modtager 50% af sit budget fra medicinalindustrien. CDC5 er selv et sådant firma og tjener omtrent 5 milliarder dollars om året på køb og salg af vacciner. Og de individer indenfor HHS der arbejdede på disse vacciner kan få bonusser.
For hvert et hætteglas af Gardasil (HPV-vaccinen) der sælges, er der højtrangerende folk indenfor HHS der modtager 150.000 dollars om året i bonus. HHS og NIH6 ejer en del af patentet og tjener på det år efter år. Disse er ikke regulatoriske bureauer. De er industriens vedhæng. De ønsker ikke at høre om dette. Grunden til at de kalder du og jeg for anti-vaxxere er at det er en måde at få os til at holde mund, så det ikke behøver diskutere disse meget seriøse sikkerheds-temaer. Så de ikke behøver at diskutere videnskaben.
Og de har opkøbt pressen. De bruger 25 milliarder dollars om året på reklamer. Vi er den eneste nation i verden udover New Zealand, der tillader farmaceutiske reklamer på TV. Og de har været i stand til at købe pressen her i landet. De sælger ikke blot reklamer for deres medikamenter, de dikterer også indholdet. Nu påstår de at de vil censurere Facebook fordi de vil afskaffe disinformation7 vedrørende vacciner. Vi taler udelukkende om videnskab. Vi giver dem peer-review. Du kommer aldrig til at høre peer-review fra en vaccine-fortaler. Det de leverer er henvisninger til autoriteter. Hvad vil det sige? Det vil sige, de mener vacciner er sikre fordi CDC eller WHO påstår de er sikre. Men ved du hvem den ultimative autoritet er? Det er Institute of Medicine8. Det er årsagen til at kongressen har kåret Institute of Medicine som den ultimative autoritet på vaccinesikkerhed. Og ved du hvad de siger? De mener at der findes 150 sygdomme der skyldes vacciner og at CDC er blevet vejledt til at studere dem. De sagde at i 1994 nægtede CDC dette. Det samme skete i 1998. CDC nægtede. De sagde det igen i 2011. De siger det hvert år. Institute of Medicine siger vi ikke har nogen anelse om hvorvidt disse vacciner er ved at forårsage en enorm epidemi i kroniske sygdomme. Og det er den ultimative autoritet. Ikke WHO. Ikke CDC. Og den eneste måde de kan håndtere disse argumenter er ved at lukke munden på os.
Misinformation vedrørende vacciner kommer ikke fra os men fra dem. Hvor mange af jer har hørt den udsendelse der sagde at 80.000 døde af influenza sidste år? Ved i hvad CDC’s data viste? Og CDC gav TV stationerne det tal. Jeg bebrejder dem ikke, men pressen skal eftertjekke data. Min far sagde at folk med magt lyver. Og derfor skal man tjekke dem efter. Ved i hvad CDC’s egne data viste? At 2300 mennesker døde af influenza, ikke 80.000.
Hvor mange af jer har hørt at dødsraten for mæslinger er en ud af 1000? CDC fortalte dem det. CDC’s egne data siger 1 ud af 10.000 og 1 ud af 500.000 Amerikanere. Det er hvad CDC’s egne data viser. Men det er ikke hvad du hører i nyhederne. Alle de af jer der så NBC forleden aften så Lester Holt. Alle nyhedsudsendelserne er blevet til reklamer, og de er alle en del af denne iscenesatte galskab der gør os rædselsslagne for mæslinger. Vi skal ha denne vaccine og vi skal ha dette mandat. Lester Holt er sponsoreret af Merck, der producerer vaccinen. Lester Holt viste i sit show et skrækindjagende billede af en baby inficeret med forfærdelige mæslinge-bylder. Det viste sig at være falsk. Han var nødt til at forfalske det. Han har aldrig undskyldt. NBC undskyldte aldrig. Det er misinformation. Og Lester Holt sidder der og siger at vi er nødt til at udrydde misinformation om vacciner når han er den primære kilde til netop dét.
Denne industri har formået at deaktivere alle de af vort demokratis institutioner der står imellem en grådig multinational virksomhed og et sårbart barn. Som Del Bigtree udpegede er de de største lobbyister på Capitol Hill. Der er flere lobbyister end kongresmænd og senatorer tilsammen. De giver det dobbelte af hvad gas og oliefirmaerne leverer. De giver fire gange så meget som forsvaret og rumfarten. De ejer kongressen. Derfor vil kongressen ikke stævne Bill Thompson, CDC’s chefforsker, der påstår de har løjet for os i alle disse år. De har destrueret data. Og de vil ikke indkalde ham til afhøring. De har været i stand til at deaktivere de regulatoriske bureauer ved overtagelse. Disse bureauer promoverer nu de industrier det er meningen de skal regulere. De har været i stand til at neutralisere advokater ved at gøre det ulovligt at sagsøge et vaccinefirma.
Advokaterne og retssalene er forsvundet.
De har været i stand til at neutralisere pressen, dvs. al kritisk observans heraf. Nu er de i gang med at neutralisere internettet. De lukker os ned så vi ikke kan tale. Så ingen behøver høre sandheden. Så ingen behøver at læse peer-reviewed videnskab. Så ingen hører de kritiske spørgsmål. Den sidste ting der står imellem medicinalvirksomheden og det lille spædbarn er moderen og faderen. Og denne grådige industri tåler ikke den moder der vil forhindre at hendes lille baby vaccineres, eller som forhindrer at de bliver livslangt afhængige af Adderal, Epi-pens, Ritalin, og andre medikamenter, inklusive de lykkepiller der også udstedes af denne vanvittige industri. Og hvad siger det demokratiske parti? De mener ikke at sådan noget som vaccineskader eksisterer. De mener, at det alt sammen bare en illusion og at disse kvinder er hysteriske. Og de er så nemme at vildlede.
Men disse kvinder ved godt hvad der er sket med deres barn.
Jeg mener det er på tide for det demokratiske parti at de begynder at lytte til disse kvinder. Og hvad er der sket med den centrale, grundlæggende planke i det demokratiske parti? Min krop, mit valg! Og hvorfor er vores parti fortaler for censur? Og hvorfor er vores parti i seng med en af de mest beskidte industrier i hele verdenshistorien? Vi er nødt til at tage vores børn tilbage. Vi er nødt til at tage vores land tilbage. Vi er nødt til at tage demokratiet tilbage. Mange tak.”
1 Food and Drug Administration, svarende til Lægemiddelstyrelsen i Danmark.
2 Environmental Protection Agency, svarende til Miljøstyrelsen i Danmark.
3 Perflurorerede stoffer såsom Teflon,
imprægneringsstoffer etc…
4 Health and Human Services, svarende til Sundhedsstyrelsen i Danmark.
5 Center for Disease Control, svarende til Seruminstituttet i Danmark.
6 National Institute of Health, svarende til Statens Institut for Folkesundhed.
7 ofte omtalt som “Fake News”
8 Institute of Medicine har nu skiftet navn til National Academy of Medicine.
Oversat til dansk af Malene Thye-Petersen fra dette Facebook-opslag
Suzanne
Hvilken dokumention ligger til baggrund for påstandene?
Godt at være kritisk og saglig, ellers opfattes det som løse påstande.
Mads Wedel-Ibsen
Hej Suzanne
Tjek op på videnskaben bag det RFK siger hos Childrens Health Defense. Her i Danmark kan man også søge hjælp til dokumentation for skader og svindel med godkendelse af vacciner hos fx Vaccinationsforum som du finder her: https://vaccineinfo.dk
Childrens Health Defense finder du her:
https://childrenshealthdefense.org/advocacy-policy/critiques/
Mvh Mads Wedel-Ibsen
Tove
Er der nogen, som har dobbelttjekket Kennedys kilder?
Det ville give hans udsagn en stor vægt, hvis det er tilfældet.
Desværre affejes alt vaccinekritik jo med “fake news”.. så jo flere kildebekræftelser jo bedre.
Mads Wedel-Ibsen
Hej Tove
Du kan tilgå videnskaben bag RFK’s udtalelser hos Childrens Health Defense her:
https://childrenshealthdefense.org/
Vaccinefortalere vil sjældent kunne henvise til valid forskning eftersom der ikke er nogen krav til sikkerhedsstudier af vacciner på samme måde som med lægemidler ligesom producenter af vacciner ikke er ansvarlige overfor domstolen for deres produkter.
Mvh
Mads Wedel-Ibsen
Birgitte Hjort
Hvor finder man mon den oprindelige artikel? Det ville være fint med dokumentation, når man deler den med andre 🙂
Mads Wedel-Ibsen
Hej Birgitte
Teksten i artiklen er en oversættelse af transkriptionen af den tale RFK holdt i New York tilbage i maj måned 2019. Hele talen kan høres på det youtube-klip der er indlejret nederst i artiklen.
Mvh Mads Wedel-Ibsen
Michael Maardt
Youtube videoen er fjernet, desværre, men der linkes til en FB artikel sidst i artiklen.
Mads Wedel-Ibsen
Mange af den slags videoer bliver desværre bortcensureret fra Youtube-mediet.
Der ligger en udmærket tale fra Robert F. Kennedy Jr. på Bitchute hvor han italesætter nogle af de samme udfordringer: https://www.bitchute.com/video/DUjpDl0Cev8/
Mvh Mads Wedel-Ibsen